Oversigt
- Værelser
- 10
- Boligareal
- 242 m2
- Grundareal
- 537 m2
Beskrivelse
Nordsjællands kysttrækning kan noget helt særligt og her er din genbo Øresund, så turen til bademuligheder, grill på stranden, surferlivet, ture i skoven eller golfbanen (200 meter herfra) Helsingørs gamle bydel er også værd at besøge med de gamle bygninger og det historiske vingesus og gåturen i skoven eller langs vandet kan bruges hver dag. Skorpeskolen er i cykelafstand – en ret populær skole.
Ejendommen er indrettet som 2 boliger/rækkehus hvor generationer kan have hver sin bolig – mulighederne er mange og istandsættelsen af denne bolig er sket med æstetik og god smag i 2018 i kvalitetsmaterialer fra ende til anden. Huset har egetræsgulve og nyere el – udover alt det andet, der er lavet.
Når man har parkeret bilen i carporten og er på vej til hoveddøren er det med Øresund som genbo.
Fælles indgang med entre og skønt bryggers med vaskesøjle. Ejendommen har en masse faste skabe.
Bolig 1 :
Entre, stor og nem møblerbar opholdsstue med det skønneste vinduesparti med udgang til haven med terrasser og smuk beplantning – her er lyset noget helt særligt. Spisestue med plads til hele familien og i åben forbindelse med det mest lækre køkken med alt hvad hjertet kan begære. Fra stuen er opgang til 1. salen med stue og et flot lysindfald. Stort badeværelse med brusebad og kig til Øresund. Fedt soveværelse med garderober og dejligt med plads, naboværelset på 1. salen er af samme størrelse.
Bolig 2:
Entre, badeværelse med brus, stort køkken/alrum med spisestue og opholdsstuen – herfra udgang til terrasse – opdelt, så hver familie har hver sin terrasse. 1. salen indeholder : Stue med ovenlys, stort soveværelse med med garderobe og kig til vandet, værelset ved siden af er også stort.
Skøn have med rhododendron”park” og idyl i stor stil.
Er i derfor 2 generationer eller familien med stort pladsbehov/liberalt erhverv eller bare lysten til 1 ekstra bolig evt. til udlejning er Nordre Strandvej 71 lige noget for jer.
Natur, skov og strand, byens liv, Øresund, Hornbæk 10 minutter herfra, Helsingør golfbane, lange gåture, sejlture på vandet, streetfood ved værftet, gågader i den gamle bydel, Kronborg, Søfartsmuseet, Kystbanen til København. Ja, med denne beliggenhed er mulighederne uendelige.